Hokkaidosuppe
Cremet og smagsfuld hokkaidosuppe. De grønne linser giver en dejlig mæthed og den syrlige creme sætter prikken over i'et.
Antal: 4 personer og en rest til frokost
Ingredienser
Ingredienser
Suppe
3 fed hvidløg
1 frisk stor chili
3 mellemstore løg
2 persillerødder
4 store gulerødder
1/2 knoldselleri
1/2 hokkaido (800-900 gram)
1 dåse kokosmælk
1 spsk boullionpasta
2 spsk sherryeddike
Olivenolie til stegning
Havsalt og friskkværnet peber
Syrlig creme
2 dl cremefraiche 18%
1 spsk citronsaft
Havsalt og friskkværnet peber
Grønne linser
4 dl grønne linser
1 tsk boullionpasta
Havsalt
Hvad gør jeg?
Hvad gør jeg?
Hak hvidløg, chili og løg fint og svits i olivenolie i en store gryde. Du vælger jo selv, om chilikernerne skal med.
Skræl persillerod, gulerod, knoldselleri, skær ud i klodser og svits med i gryden.
Halver hokkaidoen, skrab kerner og trævler ud. Skær den i klodser, den skal ikke skrælles.
Svits hokkaidoen sammen med de andre grøntsager.
Tilsæt kokosmælk, boullion og vand til grøntsager næsten er dækket. Kog i ca. 20 minutter med låg til alle grøntsagerne er møre.
Skyl de grønne linser, tilsæt grøntsagsboullion og salt til vandet og kog dem.
Blend suppen med en stavblender og smag til med sherryeddike, salt og peber. Tilsæt evt mere vand, hvis suppen er for tyk.
Dressing
Bland cremefraiche, citronsaft, salt og peber. Dressing må gerne være lidt syrlig.
Anretning
Server suppen i en dyb tallerken. Tilsæt 3-4 spsk grønne linser og top med den syrlige dressing.
Gem de resterende grønne linser i en tæt beholder med låg. Brug dem i en rest suppe eller brug dem i en salat.
TIPS og TRICKS
Tips og tricks
Resten af knoldsellerien kan du bruge i en kødsovs, riv den på et rivejern, det giver en fantastisk smag til kødsovsen. Du kan også skære den i stave og bage den sammen med andre rodfrugter.
SE MERE PÅ INSTAGRAM
Nanna Lynge
Nørrevej 3
4180 Sorø
nanna@nannalynge.dk
Mobil 53 20 24 03