fbpx



Om MIG

HVEM ER JEG


Jeg hedder Nanna Lynge og jeg er 54 år.

Jeg bor langt ud på landet mellem Sorø og Fuglebjerg og har sammen med min mand to voksne børn på 23 og 26 år. 

Jeg elsker at gå i køkkenet og lave nye salater med spændende smags- og farvekombinationer, og jeg deler meget gerne ud af mine opskrifter.

I min fritid er jeg glad for at løbe og gå i haven.

HVAD TILBYDER JEG


Jeg er uddannet mentor i spisepsykologi, kostvejleder, coach, helsevejleder og sensevejleder.


Jeg har mange års erfaring med at hjælpe kvinder med at få et naturligt og afslappet forhold til mad og sundhed.


Alligevel bliver jeg så fascineret hver gang jeg oplever, hvordan selv mindre ændringer i den mad vi spiser og de tanker vi skaber i vores hoveder kan skabe store forandringer i vores liv.


Det gælder både i forhold til vægttab, energi, søvn, stress, sukkertrang og meget mere. Det motiverer mig til at inspirere endnu flere til at leve et sundere og gladere liv.


Jeg er meget inspireret af at arbejde med “mad og følelser”. Mange af os er drevet af en ”besættelse” omkring mad. Vi spiser uden at mærke efter, om vi er sultne og mange af os bruger mad og især sukker til at dulme følelser som ensomhed, kedsomhed, stress, sorg og meget andet.


Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, så du kan bruge din energi på noget andet.

MINE EGNE ERFARINGER MED KOSTVANER


Spise på følelser
Jeg har tidligere været verdensmester i at spise på mine følelser. Hver gang der var lidt ubalance i, hvordan jeg lige havde det - så blev det dulmet med en plade marabou chokolade. Det gav mig hovedpine, træthed, jeg følte mig oppustet og utilpas.
I dag har jeg lært mig selv at spørge om chokolade hjælper på den følelser jeg står i - og oftest er svaret nej. Jeg har til gengæld fundet ud af, at det for mig virker at komme ud i den friske luft eller få et kram.
Allergi 

Jeg har siden jeg var barn døjet med allergiske reaktioner over for græspollen og i mit voksenliv begyndte jeg også at reagere på pollen fra birk og hassel. Jeg brugte både øjendråber, næsespray og antihistaminer for at klare mig gennem dagen, men en af bivirkningerne var, at jeg blev så træt.


Efter jeg har styrket mit immunforsvar og foretaget få kostændringer, så er det ikke længere nødvendigt for mig at bruge hverken øjendråber, næsespray eller antihistaminer i pollensæsonen og energien er tilbage.

Acne

Siden jeg var teenager og langt op i mit voksne liv har jeg været stærkt plaget af acne og store betændte bumser. Jeg har prøvet alle tænkelige produkter på markedet incl. de meget kraftige piller, som kan give fosterskader, hvis man bliver gravid. Der var intet der hjalp mig.


Efter jeg har foretaget få kostændringer og styrket min krop med de vitaminer og mineraler den var i underskud af, er det helt slut med acne og betændte bumser

UDDANNELSE OG KURSER


Jeg har gennemført følgende uddannelse og kurser:

2023 Meta NLP practitioner (International Society of Neuro-Semantics)

2022 Helsevejleder (Helsekostforretningernes Brancheforening)

2018 Premium Sense vejleder (www.sensekost.dk)

2017 Certificeret Madmentor (www.sofiamanning.dk)
2015/16 Certificeret Lifecoach (www.sofiamanning.dk)
2015  Kursus i Sportsernæring (www.kostakademiet.dk)
2014  Ajourføringskursus – sportsernæring, cancer, hormoner (www.kostakademiet.dk) 
2013  Ajourføringskursus – Epigenitik, fordøjelse, ketolyse (www.kostakademiet.dk) 
2012/14  Udannet til Kostvejleder (www.kostakademiet.dk) 
2012  Anatomi, Fysiologi og Sygdomslære (www.kostakademiet.dk)

1996 Uddannet civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet

>