fbpx

Perlebyg med palmekål og hokkaido


Dejlig mættende salat med den smukke palmekål og sprøde vanilje syltede hokkaido stykker.

 


Antal: 4 personer

Ingredienser

Ingredienser


Salat
2 dl perlebyg
1 majskolbe (eller 2 dl majs)
3 spsk vaniljesyltede hokkaido -
se opskrift
4 blade palmekål
1 dl græskarkerner
1 spsk tørret tranebær

Olivenolie med citron
Æbleeddike
Flagesalt og friskkværnet peber

Dressing
175 g salat ost i blok
1,5 dl fraiche 5% 
1 spsk citronsaft og skal fra øko citron
Flagesalt og friskkværnet peber


Hvad gør jeg?

Hvad gør jeg?


Salat
Skyl perlebyggen i en sigte og kog den 20-25 minutter i rigeligt vand med salt. Den må ikke koge ud. Hæld vandet fra og hæld den op i en skål og sæt den på køl.

Skær endestykket af majskolben og fjern blade og trevler. Læg majskolben på en bageplade med bagepapir og bag den ved 180 grader i ca. 30 minutter. Vend den efter 15 minutter.
Når majsene er færdige, så stiller du majskolben på spidsen og skærer forsigtigt majsene af ned langs majskolben med en skarp kniv.

Rist græskarkernerne på en tør pande. Vend dem løbende, de må ikke brænde på.

Vask palmekålsbladene grundigt. Læg dem oven på hinanden og skær dem i meget tynde strimler.

Bland forsigtigt den afkølede perlebyg, majs, palmekål, græskarkerner og tranebær sammen.

Stænk lidt æbleeddike og olivenolie over salaten og vend den rundt sammen med de vaniljesyltede hokkaido. Gemt lidt hokkaido til at pynte med.

Dressing
Mos fetaen med en gaffel i en skål og bland den samme med fraiche, citronskal og saft. Smag til med salt og peber. Der må gerne være lidt fetaklumper i cremen.
Fetacremen kan gemmes i køleskabet i et par dage.

Servering
Anret salaten på et smukt fad og pynt med vaniljesyltede hokkaido og rund af med salt og peber.
Server fetacremen i en skål til salaten.

TIPS og TRICKS

Tips og tricks


Du kan godt erstatte palmekålen med grønkål og du kan bruge majs fra dåse.

SE MERE PÅ INSTAGRAM

Nanna Lynge
Nørrevej 3
4180 Sorø

nanna@nannalynge.dk
Mobil 53 20 24 03

>