Protein sandwich
Jeg elsker en god sandwich til frokost og når vi pakker rygsækken og går en lang tur.
Her får du opskriften på en protein sandwich, som holder dig mæt og fuld af energi i lang tid.
Antal boller: 9 stk
Ingredienser
Ingredienser
350 g neutral skyr
100 g hytteost
4 æg
4 dl havregryn
3 spsk loppefrøskaller
3 tsk bagepulver
2 tsk oregano eller andet krydderi
1 tsk salt
Hvad gør jeg?
Hvad gør jeg?
Bland skyr, hytteost og æg i en skål og pisk det grundigt sammen.
Tilsæt havregryn, loppefrøskaller, bagepulver, oregano og salt i nævnte rækkefølge.
Pisk det grundigt sammen. Loppefrøskallerne suger væske til sig, så du skal piske grundigt med det samme.
Lad dejen hvile i 30 minutter, mens du varmer ovnen op til 190 grader.
Sæt 9 boller med en ske på en bageplade med bagepapir. Glat evt bollerne lidt ud med fingrene.
Bollerne bages i ca. 20 minutter til de er brune.
Lad bollerne køle helt af. Du vil opleve at de falder sammen, når de bliver kolde.
Bollerne skal opbevares i køleskabet, når de er afkølet.
Jeg har fyldt min protein sandwich med hjertesalat, skinke, brie, agurk, peberfrugt og rød spidskål.
TIPS og TRICKS
Tips og tricks
Bollerne kan fryses.
SE MERE PÅ INSTAGRAM
Nanna Lynge
Nørrevej 3
4180 Sorø
nanna@nannalynge.dk
Mobil 53 20 24 03